There is No place

Jeg fik engang af vide, at der skal være noget på spil i kærlighed. 

Det er jo hverken ny og sagt 1.000.000 gange før. Men det får en anden betydning, når det er for sent. 

Det er ikke sket før i mit liv, men en lørdag morgen skete det. I en sms fra min far stod der: ”… X er død…”. En af mine gode venners søster var blevet slået ihjel i en bilulykke 27 år gammel. Idioten var påvirket og gik væk fra ulykken. Han kørte i en stor ny bil og de kørte i en gammel kasse. 

Til begravelsen sagde præsten: ”Sidste år viede jeg X og Y, i sommers døbte jeg deres søn og nu skal jeg begrave X.” Jeg tør ikke tage ordene i min mund, men jeg ville ønske, jeg aldrig havde hørt de sætninger. 

Begravelsen var weekenden før corona for alvor blev populært. Så kort tid efter, sad jeg i et sommerhus og ”passede” min lille søn fra 7 morgen til 19, da min kæreste blev lagt ned af arbejde. Nogle aftener sad jeg bare og skrev. Det kom der en del usyngelige sange ud af. Efter et par forsøg om sorg og vrede, fik jeg skrevet mig frem til en kærlighedssang om livsglæde, smil, armene med den helt rigtige varme, tanker, små anekdoter og bagklogskabens store latterlige spøgelse set fra forskellige mennesker jeg kender rimelig godt om X. 

Jeg har brugt mange somre sammen med afdødes storebror, og det var helt blæst at se ham, hans bror og far bære kisten. 

Teksten er relativ skizofren, men den kom så hurtigt og virker så rigtig. 

Så sangen kom til at handle om afdødes livsglæde, man skal huske på at passe på hinanden, husk nu at kys, husk at smil, fortæl dem du elsker, at du elsker dem, men vigtigere så vise det med dine handlinger. Pas på hinanden fordi hinanden for det er det eneste vi har, brug din tid rigtigt, den går så hurtigt. Vær lige der, hvor du gerne vil være. 

Sangen kommer stadigvæk lidt for tæt på nogen gange, men jeg kan godt lide at spille den. 

Så er videoen lavet på Gaarden Studios